REFERAT, ORDINÆRT AFDELINGSMØDE 17.09.2015
Til stede var beboere fra 31 lejemål, inkl. afdelingsbestyrelsen Erik Ebert (EE), Christel Lundal (CL) og Ulla Gyllenborg (UG), i alt repræsenterende 62 stemmer. Dette blev dog næsten umiddelbart reduceret til 54 stemmer, jf. pkt. 1. Fra Organisationsbestyrelsen deltog Gunvar Abrahamsen (GA).
 
Referent: CL
 
Dagsorden pkt. 1, Valg af dirigent: GA blev valgt som dirigent, og konstaterede, at varsling af og indkaldelse til afdelingsmødet var sket i henhold til vedtægterne. GA oplyste, at mødet ville blive optaget og dette udelukkende til brug ved afklaring af eventuelle senere tvister. Oplæsning af dagsordenen afstedkom spørgsmål, idet en beboer mente at pkt. E under forslag burde behandles før pkt. C, da det efter beboerens mening var mere vidtgående. GA gav ikke medhold heri. Mht. de indkomne forslag, her specielt forslaget om lukkede altaner, oplyste GA, at det ikke var muligt at stemme om forslag, som indebærer en på afstemningstidspunktet ukendt udgift. Herefter blev nedsat et stemmeudvalg bestående af Vivi Avsever og Lissi Marquardt. Før næste pkt. på dagsordenen udvandrede 4 beboere uden at angive årsag.
 
Dagsorden pkt. 2, Bestyrelsens beretning. Beretningen var omdelt sammen med indkaldelsen. CL meddelte, at der nu forelå tidsplan for de resterende dele af igangværende byggeri. Det hele forventes færdigt i indeværende år, naturligvis afhængig af vejret.
GA spurgte herefter om der var spørgsmål til beretningen. Der var spørgsmål til hældningen af den nyanlagte stikvej langs 23-27, hvor regnvand ikke løber væk som det burde. EE fortalte, at problemet var observeret og at det vil blive medtaget i 1 års gennemgangen. På spørgsmål omkring beplantningen af vejen svarede CL, at de hækplanter, der var gået ud i forbindelse med flytning ved anlæggelse af stikvejen, vil blive erstattet af nye her i efteråret. Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt.
 
Dagsorden pkt. 3, Regnskabet for 2014. Blev gennemgået af EE. Der var spørgsmål om hvad A- og G-indskud (konto 113) dækkede. Hertil blev svaret, at det er en lovpligtig ydelse til Landsbyggefonden. Som lovet her lidt yderligere forklaring. A-indskud er fast årligt indskud fra afdelinger fra før 1963. G-indskud er areal-beregnet indskud fra afdelinger fra før 1970.
Dagsorden pkt. 4, Driftsbudgettet for 2016: EE fremlagde budgettet, der ikke afveg meget fra regnskabet for 2014, dog igen med stigninger i udgifter til vand, el og lønninger og som følge heraf en mindre huslejestigning på 2%. Forklarede at udsving vaskeriudgifterne fra år til år var en følge af tidspunktet for indkøb af vaskemidler, men ellers løber indtægter og udgifter rundt i sig selv. Mht. DV-planen blev meddelt, at ”Gennemgang af tagvinduer” var en skrivefejl, det skulle være ”Udskiftning af vinduer”. Driftsbudgettet blev enstemmigt vedtaget.
 
Dagsorden pkt. 5, Indkomne forslag
 
Forslag A: Lukkede altaner. Forslagsstiller accepterede, at forslaget blev ændret til, at afd.bestyrelsen undersøger mulighederne for lovmæssigt lukkede altaner, og at resultatet heraf medtages på næste ordinære afdelingsmøde. Dette blev vedtaget.
 

 
Forslag B: Overdækning af tørrestativer. EE orienterede, at dette var med på DV-planen, der etableres 1 tørreplads i 2015 og en i 2016, begge overdækkede.
 
Forslag C: Ændring af husdyrhold fra 1 til 2 katte. Forslaget blev behandlet ved en skriftlig afstemning. Forslaget blev vedtaget med 25 for, 23 imod og 6 undlod at stemme.
 
Forslag D: Ansøgning om skralderum. Forslagsstiller begrundede sit forslag. EE anførte, at etablering af skraldøer indebar udgifter, hvorfor der ikke kunne stemmes om det. Imidlertid vil vores skakter nok blive lukket på et tidspunkt som følge af stigende miljøhensyn i kommunerne, så på et eller andet tidspunkt tvinges vi til at etablere sorteringscentre og skraldeøer.
 
Forslag E: Forslag vedr. antal katte og husdyrhold i øvrigt kan blot behandles hvert 2. år. Forslagsstiller (afdelingsbestyrelsen) trak forslaget
 
Forslag F: Afdelingsbestyrelsen udpeger kasserer, og afdelingsmødet vælger formand. Dette blev enstemmigt vedtaget.
 
 
Dagsorden pkt. 6, Valg af formand/bestyrelsesmedlem/suppleant:
Valg af formand – Erik Ebert blev enstemmigt valgt.
Valg af bestyrelsesmedlem – Lissi Marquardt blev enstemmigt valgt.
Valg af suppleant til bestyrelsen – Lykke Poulsen blev genvalgt.
 
Dagsorden pkt. 4, Evt.:
 
Her gik snakken omkring blandt andet alle de møbler og andet storskrald, der er hensat på hjørnet ved 35-37. EE medgav, at det så farligt ud og det vil blive fjernet. Vi havde ladet det stå, fordi vores gårdmænd ikke kan køre på genbrugsplads hver uge. Når containerpladsen bliver færdig, vil vi få vores containere til storskrald hjem, så fremover undgår vi forhåbentligt, at ”alle mulige henstiller alt muligt alle mulige steder” J
Vores aftale med YouSee blev drøftet. Kontrakten er efterfølgende tjekket: Vores bindingsperiode udløber i januar 2016. Opsigelse skal ske skriftligt med 9 mdr. varsel.
En evt. opsigelse af aftalen skal vedtages på et afdelingsmøde.
 
Der var ønske om, at der blev ryddet op i alle de cykler, som står og flyder alle steder. Hertil svarede EE, at det var vi gået i gang med.
 
Mødet forløb i god ro og orden. Vi var næsten lige så mange som sidste år, og dette trods for at der ikke var gavekort til Kastrup Bio på spil J J !! Dejligt, at flere har set afdelingsmødets muligheder for at gøre sin indflydelse gældende.
 
Referatet er godkendt af ordstyrer Gunvor Abrahamsen. 
 
22-09-2015
Erik Ebert
Formand
Boligforening | Bredagervej 29, kld. | 2770 Kastrup | Tlf.: 32502504 | afd112@aab.dk