REFERAT AF AFDELINGSMØDE
Torsdag den 20. september 2016, kl. 18.30
 
Til stede var beboere fra 27 lejemål, inkl. afdelingsbestyrelsen Erik Ebert (EE), Christel Lundal (CL) og Lissi Marquart (LM), i alt repræsenterende 54 stemmer. Fra Organisationsbestyrelsen deltog Søren Jensen (SJ).
Referent: CL
 
Mødet startede med at Lise Juel-Hansen og Thomas Pilegaard fra Teknologisk Institut præsenterede projekt ”Akvavejen”, et samarbejde mellem Københavns Kommune, Hofor, Tårnby Kommune, Tårnby Forsyning og Markedsmodningsfonden (hører under Erhvervsstyrelsen). Til jer, der ikke var til stede, kan oplyses, at præsentationen var spændende, involverede beboere vil få tilsendt uddybende informationsmateriale på et senere tidspunkt. Bestyrelsen er i dialog med kommunen omkring renovering af fortovet langs 17-21 og de tilhørende riste mellem fortov og bygning. Håbet er, at det kan ske i forbindelse med anlæggelse af den projekterede akvavej.
 
Dernæst gik vi til dagsordenen:
Pkt. 1, Valg af dirigent: SJ blev valgt som dirigent, og konstaterede, at varsling af og indkaldelse til afdelingsmødet var sket i henhold til vedtægterne. Mht. de indkomne forslag oplyste SJ, at flere af forslagene indebar ukendte udgifter og således ikke kunne gå til afstemning.
 
Pkt. 2, Valg af stemmeudvalg: Lykke Poulsen og Jørgen Hemmingsen blev valgt.
 
Pkt. 3, Ny forretningsorden for afdelingsmøder i AAB med lokal tilpasning. Enstemmigt vedtaget.
 
Pkt. 4, Bestyrelsens beretning. Beretningen var omdelt sammen med indkaldelsen. Beretningen manglede oplysning om, at bestyrelsen havde undersøgt, hvorvidt det var tilladt at lukke altanerne med vinduer og hvor meget en evt. ansøgning om byggetilladelse ville koste. Sidstnævnte dog ikke aktuelt og således irrelevantJ, men vi har fra Teknisk Forvaltning telefonisk fået oplyst, at brandvedtægterne ikke forbød opsætning af ruder på altanerne. Der var ingen yderligere spørgsmål til beretningen, der herefter blev godkendt.
 
Pkt. 5, Regnskabet for 2015. Blev gennemgået af EE og taget til efterretning.
 
Pkt. 6, Driftsbudgettet for 2017: EE fremlagde budgettet, der igen indeholder en mindre huslejestigning på 2%. EE henledte opmærksomheden på, at afdelingens husleje stadig var lav i forhold til øvrige afdelinger i AAB. Driftsbudgettet blev enstemmigt vedtaget.
 
Pkt. 7, Indkomne forslag
A: Bomanlæg ved stikvejene 11-15, 23-27 og 25-37 og ved gavlen nr. 116. Forslagsstiller trak forslaget, da det af beretningen fremgik, at bestyrelsen var i gang med at finde pengene til de nødvendige bomme.
B: Køkkenhaver på græsset. Efter lidt snak frem og tilbage blev det foreslået, at forsamlingen ved håndsoprækning tilkendegav om de ønskede køkkenhaver, så man i givet fald kunne gå videre med ideen. Der var ingen tilslutning til ideen om køkkenhaver.
C: Solpaneler til intern belysning. EE oplyste, at spørgsmålet om solpaneler ikke var glemt, og at den strøm, der evt. kunne genereres der, ville kunne anvendes i opgange, kældre og vaskerier.
D: Bevægelsesfølere på lyset i kældre og opgange, EE oplyste, at emnet var behandlet af Kuben ved gennemgang af afdelingens bygninger i 2014. Besparelsen ville blive minimal i forhold til udgifterne.
E: Glasruder på altaner, så de bliver lukket. EE oplyste, at emnet var behandlet flere gange tidligere og, at det – som tidligere – ikke kunne gå til afstemning, da det indeholdt en ikke kendt udgift. EE spurgte kollektivt om nogle ønskede lukkede altaner, svaret blev ”nej”.
F – 2-300 mm isolering på loftet. EE oplyste, at Kuben ved deres gennemgang af bygningerne i 2014 fandt, at isoleringen af loftet var tilfredsstillende.
G - som ikke var et egentlig forslag, men en forespørgsel om vi kunne hulrumsisolere. EE oplyste, at dette var med på DV-planen i 2020.
 
Dagsorden pkt. 8, Valg af bestyrelsesmedlem/suppleant:
Valg af bestyrelsesmedlem – ingen modkandidater, Christel Lundal blev genvalgt.
Valg af suppleant til bestyrelsen – ingen modkandidater, Vivi Avsever blev genvalgt.
 
Dagsorden pkt. 9, Evt.:
Der blev stillet spørgsmål til:
TV-programpakker og fravalg. EE svarede, at bestyrelsen ikke aktuelt vidste mere end anført i beretningen. I AAB arbejdes på noget informationsmateriale, så snart vi ved noget nyt vil det blive meddelt.
I-syn, om håndværkerne fik overarbejdsbetaling, når de arbejdede i weekends? EE forklarede, at håndværkerne bød ind med en fast pris, og at det ikke havde nogen betydning økonomisk, hvis de var nødt til at tage en lørdag og/eller søndag med for at nå arbejdet indenfor den krævede tid.
Fyrretræerne ved gavlen af 35, om ikke de kunne fældes? CL oplyste, at bestyrelsen havde haft det på programmet, da vi fældede de fleste birketræer ved gavlen af 11. Imidlertid blev afdelingens penge ligesom ”ædt” af det meget langvarige byggeri. Men ja, fyrretræerne er meget store og tiltrækker mange oldenborre (store, lysebrune til brune, flyvende insekter med pels J).
Parkering langs fortovet på Bredagervej, om vi kunne få det forbudt? EE svarede, at det kan vi ikke, det er offentlig vej og lovligt at parkere der.
Låsene på entredørene, vedligehold? Svar: Indvendigt vedligehold, herunder smøring af f.eks. ruko-låse, påhviler lejer.
Fornyelse af cykelstativer. EE oplyste, at vi ikke har glemt det og, at det vil blive iværksat snarest.
 
Der blev diskuteret flere ting, nogle ikke til referat og andre vil blive meddelt i beboerinfo.
Mødet forløb i god ro og orden, og sluttede ca. kl. 20.30.
 
Referatet er godkendt af ordstyrer Søren Jensen.
   
22-09-2016
Erik Ebert
Formand

 
Boligforening | Bredagervej 29, kld. | 2770 Kastrup | Tlf.: 32502504 | afd112@aab.dk