Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i afdeling 112, den 12-10-2022
Skottegårdsskolen, rum E, natur og teknik
 
 
Referent: Christel Lundal Madsen
 
På mødet deltog beboere fra 19 lejemål, herunder fra afdelingsbestyrelsen Erik Ebert, Lesly Schlabs og Christel Lundal (= 38 stemmer). Fra administrationen deltog Thorbjørn Jørgensen og afdelingens inspektør Iben Raffnsøe. Fra organisationsbestyrelsen deltog Jens Nybo Stilling Sørensen.
 
Iben Raffnsøe bød velkommen, hvorefter vi gik til dagsordenen.
 
Pkt. 1. Valg af dirigent.
Jens Nybo Stilling Sørensen blev enstemmigt valgt og konstaterede, at indkaldelse var sket i henhold til vedtægterne. Grundet det beskedne fremmøde blev vedtaget at der ikke var behov for et stemmeudvalg.
Pkt. 2. Behandling af forslag fra afdelingsmødet den 15. september 2022
Forslag A) - Forslag om minihelhedsplan.
Omfanget af forslaget blev gennemgået af Thorbjørn Jørgensen. Forsamlingen enedes om, at udskiftning af vinduer og altandøre samt facaderenovering (som foreslået af Sinuz) fik første prioritet. Udarbejdelse af projekt vil blive iværksat så hurtigt som muligt, hvorefter det vil blive fremlagt til afstemning på et afdelingsmøde.
Herefter blev forslaget enstemmigt vedtaget.
Forslag B) - Beslutning om udsendelse af afdelingsmødemateriale digitalt, jf. forretningsorden besluttet på afdelingsmødet 2021.
Fordele og mulige ulemper blev drøftet, hvorefter forslaget gik til afstemning.
26 stemte for, 6 imod og 2 undlod at stemme.
 
Forslag C) - Vedtagelse af lokalt råderetskatalog.
Iben Raffnsøe gennemgik reglerne for kollektiv råderet og tilføjede at de priser, der i 2020 var blevet indhentet i forbindelse med etablering af nye køkkener (6 årligt) ikke længere holdt. Man vil i 2023 indhente nyt lånetilbud. Herefter gik forslaget, incl. det lokale tillæg, til afstemning.
36 stemte for, 2 undlod at stemme.
 
Forslag D) – Etablering af nedgravede affaldsøer.
Forslagsstiller redegjorde for ønsket om at AAB/afdelingens inspektør undersøgte muligheden for nedgravede affaldsøer.
6 stemte for, 28 imod og 4 undlod at stemme.
 
Forslag E) - 2 affaldssorteringsområder etableres.
Forslagsstiller fremlagde ideerne omkring disses placering og udformning.
30 stemte for, 8 imod.
 
Forslag F) - Tilstandsrapport omsættes af AAB til handlingsplan.
Forslagsstiller uddybede forslaget, hvorefter det gik til afstemning.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
 
Forslag G) - Løbende delvis lydisolering.
Da forslaget indeholdt en ukendt økonomisk udgift, kunne det ikke gå til afstemning.
Imidlertid vil det fremadrettet være en god ide med isolering mellem lejlighederne, og bestyrelsen vil i samarbejde med afdelingens inspektør se på muligheden for at dette kan implementeres i afdelingens DV-plan.
 
Forslag H) - Renovering af toilet/bad.
Også dette forslag indeholdt ukendt økonomisk udgift, hvorfor det ikke kunne gå til afstemning. Vil blive taget med når 1. prioritet af miniheldplanen er iværksat.
 
Forslag I) - Udskiftning af vinduer/altandøre.
Det er under pkt. A vedtaget at udskiftning af vinduer og altandøre – sammen med facaderenovering – har 1. prioritet i kommende minihelhedsplan.
 
Forslag J) - Gulve der knirker i ejendommen.
Udbedring af dette forsøges at få implementeret i afdelingens DV-plan.
 
Forslag K) - Installering af fibernet fra Fiberby.
Forslagsstiller informerede om, at han fra AAB var informeret om, at AAB har lavet en principbeslutning om, at TDC kommer til at stå for udrulning af fibernet til samtlige AAB-afdelinger. Forslaget blev derfor ”parkeret” og kan tages op ved et senere afdelingsmøde.
 
Referatet godkendt i sin helhed af:
Formand for afdelingen
Erik Ebert
 
Dirigent på afdelingsmødet
Jens Nybo Stilling Sørensen
 
Dato 15-10-2022               Dato 14-10-2022              
 
Boligforening | Bredagervej 29, kld. | 2770 Kastrup | Tlf.: 32502504 | afd112@aab.dk