Referat af afdelingsmøde (budget) den 19-09-2012.

Til stede var 12 beboere samt bestyrelsen (Erik Ebert (EE), Lissi Marquardt (LM)
og Christel Lundal (CL)), i alt repræsenterende 30 stemmer.

Referent: CL
 
Dagsorden pkt. 1, Valg af dirigent
LM blev – enstemmigt - valgt som dirigent, og konstaterede, at indkaldelse til afd.mødet var sket i henhold til vedtægterne.
 
Dagsorden pkt. 2, Driftsbudgettet for 2013
Blev gennemgået af EE, som redegjorde for diverse konti samt punkter i Drift- og Vedligeholdelsesplanen. Herunder blev nævnt, at der er afsat penge i 2014 til en undersøgelse af bygningernes varmetab, nye tørrestativer er planlagt i 2015 og 2016 og der er planlagt udskiftning af stof el-ledninger i forbindelse med flyttelejligheder. Omkring sidstnævnte er der på DV-planen budgetteret med 20 flyttelejligheder pr. år, og ifald der er færre, bliver el-ledningerne skiftet i andre lejemål, således at det tilstræbes at el-nettet udskiftes ”opgangsvist”.
Der blev påpeget en fejl i det omdelte budget, og EE vil undersøge dette. Budgettet blev enstemmigt vedtaget under forudsætning af at den planlagte lejeforhøjelse på 3% ikke blev ændret.
 
Dagsorden pkt. 3, Indkomne forslag.
  1. Vedligeholdelsesreglement, bilag a – 13 stemte for (26), 2 undlod at stemme (4).
  2. Forbud mod benzindrevne køretøjer i kældrene – 13 stemte for (26), 2 stemte imod (4).
Dagsorden pkt. 4, Evt.:
 
CL meddelte, at LM ønskede at træde ud af bestyrelsen og, at posten som bestyrelsesmedlem ville blive besat af Ulla Gyllenborg frem til næste ordinære afdelingsmøde i maj 2013.
Under mødet kom mange relevante spørgsmål, som bestyrelsen på skift forsøgte, at besvare så fyldestgørende som muligt. Blandt andet efterlystes tlf. nr. til bestyrelsen. De vil blive meddelt i kommende beboerinfo, men kan også ses i vaskerierne.
 
Mødet forløb som vanligt i god ro og orden og sluttede ved 20-tiden.
 
Bestyrelsen, AAB112, 19. september 2012

Referat af Afdelingsmødet torsdag den 31. maj 2012, kl. 19.00.
 
Til stede var 29 beboere, Palle Madsen fra Organisationsbestyrelsen (OB) og AAB112’s bestyrelse (Erik Ebert (EE), Lissi Marquardt (LM) og Christel Lundal (CL)). I alt 32 beboere repræsenterende 30 lejemål (= 60 stemmer).
 
EE bød velkommen, hvorefter vi ilede videre til dagsordenen. Palle Madsen blev valgt som dirigent og startede med at konstatere, at både varsling af og indkaldelse til mødet var sket i henhold til vedtægterne. Mødet blev som sidste år optaget mhp. dokumentation, hvis der senere skulle opstå tvivl om forløbet af f.eks. afstemningsresultater.
 
Bestyrelsens beretning var omdelt sammen med indkaldelsen til beboermødet og blev gennemgået af EE. Herefter blev beretningen godkendt.
 
Regnskabet for 2011 blev i hovedpunkter gennemgået af EE, enkelte poster mere detaljeret. Der var spørgsmål omkring forsikringspræmie og evt. tab ved fraflytninger af kommunalt henviste lejere, spørgsmålene blev besvaret af EE.
Budgettet for 2013 – budgettet for 2013 vil blive behandlet på et afdelingsmøde den 19-09-2012.
 
Så nåede vi til de indkomne forslag -  i alt 6 (A-F, forslag E dog med 4 underpunkter). Afstemningerne foregik ved håndsoprettelse.
 
  1. Renovering alternativt ny asfalt på indkørselsvejen v/23-27.
  2. Større cykelparkering v/Bredagervej 27.
 
Forslag A og B – begge forslag indgår i projektet omkring containerpladsen, nævnt i beretningen, hvorfor forslagsstiller til forslag A trak forslaget. Forslagsstiller til forslag B var ikke til stede.
 
  1. Repræsentantskabsmedlemmer vælges af afdelingsbestyrelsen. Vedtaget,.
  2. Driftsbudgettet for det kommende år behandles ved afd. møde i sept. Forslaget gik ikke til afstemning, da bestyrelsen selv kan træffe den beslutning.
  3. E1) Overdækning af tørrestativer – Forslagsstiller tilfreds med at mulighederne for evt. nye tørrepladser undersøges. E2) Uddeling af solide og praktiske skraldeposer – Ikke vedtaget. E3) Isolering af varmtvands-rør/justering af temperatur. EE orienterede om, at varmtvandstemperaturen ved udgangen fra kedlen opfylder de lovmæssige krav, hvorefter forslagsstiller trak forslaget. E4) Hulmursisolering. Forslaget blev omformuleret til: Bestyrelsen skal undersøge udgifterne i forbindelse med hulmursisolering og medtage dette til næste ordinære afdelingsmøde. Enstemmigt vedtaget.
  4. Nedsættelse af arbejdsgruppe mhp. indhentning af uforpligtende tilbud på udvidelse af altaner. Forslaget afvist af de fremmødte, da det var for uklart formuleret. Forslagsstiller var ikke til stede og kunne således ikke uddybe sit forslag.
 
Derefter gik vi videre til valg af bestyrelsesmedlemmer (formand og bestyrelsesmedlem), bestyrelsessuppleanter og repræsentantskabsmedlemmer.
Valg af formand – Erik Ebert afgik efter tur, blev genvalgt.
Valg af bestyrelsesmedlem - Christel Lundal afgik efter tur, blev genvalgt.
Valg af suppleant til bestyrelsen – Lesley Schlab afgik efter tur, modtog genvalg, Der var en modkandidat: Ulla Gyllenborg. Der blev anvendt stemmesedler. Ulla Gyllenborg fik flertal og blev valgt.
Valg af medlemmer og suppleant til repræsentantskabet – punktet udgik, da forslag C var vedtaget tidligere.
 
Under evt. var spørgelysten stor og snakken gik på kryds og tværs, herunder blev aviscontainernes placering drøftet, da der har været episoder med brand i disse containere. Som tidligere år blev også talt en del omkring problemer, der egentlig ”hørte hjemme” i den almindelige kontortid og ikke på et afdelingsmøde. Mødet forløb i god ro og orden, af og til en anelse kaotisk, men absolut fornøjeligt J. Moroen blev ikke mindre af, at dirigenten konsekvent kaldte Bjarne for Carsten – og Mogens for Bent J J. Mødet sluttede ved 21.30-tiden.
 
OBS – OBS-OBS
EFTERFØLGENDE ER DET BESLUTTET AT flytte aviscontainerne fra gavlene ved 11, 21 og 33 til gavlene ved 15, 27 og 37. Der står de lidt mere ”af vejen” og ”inviterer” således ikke forbipasserende ungdom til ballade.
 
Bestyrelsen, AAB 112, 01-06-2012
 
Erik Ebert                                                  Lissi Marquardt                                           Christel Lundal

 

 

INDKALDELSE TIL BEBOERMØDE
TORSDAG D. 31. MAJ 2012, KL. 19.00, SKOTTEGÅRDSSKOLEN
 
DAGSORDEN - iht. vedtægterne
 
  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab 2011 (vedlagt)
  4. Driftsbudget for 2013 (udsat til afd.møde d. 19. sept. 2012)
  5. Indkomne forslag (vedlagt):
 
  1. Renovering alternativt ny asfalt på indkørselsvejen v/23-27.
  2. Større cykelparkering v/Bredagervej 27.
  3. Repræsentantskabsmedlemmer vælges af afdelingsbestyrelsen
  4. Driftsbudget for det kommende år behandles ved afd.møde i sept.
  5. Ialt 4 forslag:
  6. E1) Overdækning af tørrestativer
    E2) Uddeling af solide og praktiske skraldeposer.
    E3) Isolering af varmtvandsrør/justering af temperatur
    E4) Hulrumsisolering
     F.  Nedsættelse af arbejdsgruppe mhp. indhentning af uforpligtende tilbud på udvidelse af altaner
     

  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer/suppleanter:
  8. 6 a) 2 bestyrelsesmedlemmer afgår efter tur:
           Erik Ebert og Christel Lundal, begge modtager genvalg.
    6 b) 1 suppleant til bestyrelsen:
           Lesley Schlabb afgår efter tur, modtager genvalg.
     

  9. Valg af repræsentantskabsmedlemmer/suppl. (udgår hvis forslag C vedtages)
              7 a) 2 medlemmer til repræsentantskabet
              7 b) 1 suppleant til repræsentantskabet
  1. Evt.
 
Adgang til medlemsmødet har andelshaver med ægtefælle/samlever. Lejlighedens løbenr. skal oplyses ved indgangen. Hver husstand har 2 stemmer. Under mødet vil blive tilbudt øl/vand.

22. maj 2012, Bestyrelsen, AAB 112
 


 

VARSLING AF BEBOERMØDE TORSDAG D. 31. MAJ 2012, KL. 19.00 - SKOTTEGÅRDSSKOLEN

 
DAGSORDEN - iht. vedtægterne
 
  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab 2011
  4. Budget for 2013
  5. Indkomne forslag
  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer/suppleanter
  2. Valg af repræsentantskabsmedlemmer
  3. Evt.
 
Forslag som ønskes til afstemning på mødet skal være bestyrelsen i hænde senest den tirsdag den 15-05-2012, kl. 18.00.
 
Adgang til medlemsmødet har andelshaver med ægtefælle/samlever. Lejlighedens løbenr. skal oplyses ved indgangen. Hver husstand har 2 stemmer.
 
Under mødet vil blive tilbudt øl/vand.
 
22-04-2012, Bestyrelsen, AAB 112
Boligforening | Bredagervej 29, kld. | 2770 Kastrup | Tlf.: 32502504 | afd112@aab.dk