Mødet afholdt:     06-11-2023
Tidspunkt:           18-20
Sted:                   Bredagervej 29, kld.
Tilstede:               CPH, PL, JH, CL
Afbud fra:            MRA, LSC
Referent:              CL
 
Meddelelser og aktuelle emner
Nyvalgte bestyrelsesmedlemmer – Merie Razmussen (MRA) og Peter Lauersen (PLA) har været på AAB’s efterårskonference og der deltaget i workshops. Nyvalgte suppleant til bestyrelsen Claus Willumsen har valgt at trække sig, da posten ikke indfriede forventede rettigheder.
 
Mini-helhedsplan – Ingen ændringer i forløbet, som det er beskrevet i referatet fra afdelingsmødet.
 
I øvrigt – Rørarbejdet på hjørnet af Nordmarksvej/Bredagerv. er nu færdigt med et par dages overskridelse i forhold til den opsatte 3-dages varsling. Der skulle nu ikke komme flere dage, hvor vi er uden varme eller varmt vand. Der mangler fortsat noget murerarbejde i gavlen af 114, kld. - og naturligvis fjernelse af det affald der ligger på hjørnet. Vi vil holde AAB projektleder i ørerne, så ikke vi skal se på murbrokkerne alt for længe.
 

Næste bestyrelsesmøde er den 22-11-2023, kl. 10.00, hvor afdelingens inspektør deltager.
Bestyrelsen træffes på kontoret mandag den 04-12-2023, kl. 18-19.
 
06-11-2023, Bestyrelsen


 
Mødet afholdt:     02-10-2023
Tidspunkt:           18-20
Sted:                   Bredagervej 29, kld.
Tilstede:              CPH, LSC, PLA, CL
Afbud fra:            MRA
Referent:              CL
 
Meddelelser og aktuelle emner
Nyvalgte bestyrelsesmedlemmer – Merie Razmussen (MRA) og Peter Lauersen (PLA) - samt bestyrelsessuppleant Claus Willumsen har fået aab.mail. Referatet fra afdelingsmødet er endeligt digitalt underskrevet af afd.formand og ordstyrer og burde snart være i jeres postkasser.
Pga den umanerligt klodsede måde affalds-øerne blev grebet an, har vi været nødt til at flytte nogle penge på DV-planen for 2024 til 2023, så en nødvendig udvidelse af pladserne kan gennemføres. Samtidig bliver lågerne udskiftet.
 
Mini-helhedsplan – Vi venter på at AAB får udarbejdet projekterne for fase I og fase I, hvorefter projektbeskrivelser skal af Organisationsbestyrelsen inden det går i EU-udbud.
 
I øvrigt – Nogle har nok bemærket, at der så småt er gang i oprydning efter rørarbejdet i jan./febr., røret på hjørnet af Nordmarksvej/Bredagerv. er nu fjernet. Iflg. entreprenøren forventes arbejdet færdigt 09-10-2023.
Repræsentantskab: Mht. om bestyrelsen skal udpege evt. repræsentantskabsmedlem(mer) afventer, at alle 5 bestyrelsesmedlemmer kan samles i løbet af okt.
 
 
Næste bestyrelsesmøde er den 06-11-2023, kl. 18-19, hvor bestyrelsen samtidig kan træffes på kontoret.
 
02-10-2023, Bestyrelsen


 
Mødet afholdt:      11-09-2023
Tidspunkt:           18-19
Sted:                  Bredagervej 29, kld.
Tilstede:              CPH, CL
Referent:             CL
 
Meddelelser og aktuelle emner:
 
HUSK afdelingsmødet torsdag den 14-09-2023, kl. 18.30.
 
VIL DU HØRES, SÅ MØD OP
 
VIL DU VÆRE MED TIL AT BESTEMME, SÅ MØD OP
 
 
Næste bestyrelsesmøde bliver mandag den 02-10-2023.
 
 
Bestyrelsen, AAB 112                                                                     11-09-2023


 
Mødet afholdt:      07-08-2023
Tidspunkt:           18-19
Sted:                  Bredagervej 29, kld.
Tilstede:              CPH, CL, LSC
Referent:             CL
 
Meddelelser og aktuelle emner:
Vi har stadig ikke den endelige løsning vedr. affaldsøerne, da det forlyder, at der også skal være containere til eks. tekstiler mm. I slutningen af måneden holdes møde med inspektør Jakob og afdelingens funktionærer.
 
Mini-helhedsplanen:
Vi har ”stukket en finger i jorden” mht. renovering, alternativ udvidelse af badeværelser i forbindelse fase 2 af den kommende mini-helhedsplan.
 
Som allerede informeret er AAB i gang med at formulere denne del af udbudsmate-rialet og havde bedt bestyrelsen om at vælge hvilken model (renovering/udvidelse) vi ønskede.
 
Mere om affaldsøer og mini-helhedsplan på afdelingsmødet torsdag den 14-09-2023, kl. 18.30. Indkaldelse omdeles senest 16-08-2023.
 
Næste bestyrelsesmøde bliver mandag den 11-09-2023. (altså ikke den første, men anden mandag i sept.).

07-08-2023, Bestyrelsen


 
Mødet afholdt:    05-06-2023
Tidspunkt:          18-19
Sted:                   Bredagervej 29, kld.
Tilstede:             CPH, CL, LSC
Referent:             CL
 
Meddelelser og aktuelle emner - Der er visse udfordringer med affaldet. En af udfordringerne er, at affaldsøerne er for små. En anden er, at også andre end afdelingens beboere bruger vores containere. Det er derfor besluttet, at affaldsøerne skal udvides og forsynes med låge, der kun kan åbnes med låsebrik. Større øer giver plads til flere containere, så vi undgår at specielt rest-containere ikke er lukkede. Det vil forhindre måger og andet ”fjerkræ” i at sprede affaldet.
 
Mini-helhedsplan - Afdelingens formand har underskrevet forretnings-føreraftalen. Så nu afventes at projektet går i EU-udbud og at tilbud tilgår AAB, som beslutter hvilket tilbud, der opfylder afdelingens krav, hvorefter der indkaldes til afd.møde mhp afstemning.
 
I øvrigt - Vi har den 24-05-2023 sammen med afdelingens inspektør, projektleder fra AAB og afdelingens funktionærer gennemgået mangler og fejl i forbindelse med udskiftning af rør foretaget i dec./jan. Det handlede bla. om efterladt materiale og hullet i kælderen i gavlen af 114. Projektleder vil kontakte entreprenøren mhp udbedring af manglerne.
 
Afdelingen har fået henvendelse fra en beboer, der ønskede, at vi fik installeret Bekey, så eks. Nemlig kunne levere varer uden selvom man ikke er hjemme. Det har vist sig, at systemet allerede er installeret. Bekey er en digital platform og fungerer med en usynlig chip i opgangens dørtelefon. Gratis for beboerne.
På Bekey.dk kan liste over leverandører (over 100) ses.
 
Næste bestyrelsesmøde er den 07-08-2023, kl. 18. Vi holder ferie i juli.
 
05-06-2023, Bestyrelsen


 
Bestyrelsesmødet den 01-05-2023 aflyst grundet frafald af 2 ud af 3 bestyrelsesmedlemmer.

Næste bestyrelsesmøde bliver den 05-06-2023, kl. 18-19, hvor bestyrelsen kan træffes på kontoret.

Christel Lundal, bestyrelsen.

Allerede nu kan meddeles at bestyrelsen holder ferie i juli, så første mandag i juli er vi ikke at træffe på kontoret kl.18-19.



Mødet afholdt 02-04-2023, kl. 18-20
Bredagervej 29, kld.
Til stede: CPH, LSC og CL
Møde nr.: 4-2023
Ref. CL

Megen tid gik med at få introduceret afd. nye formand til kontoret, bestyrelsens opgaver (som er flere end vanligt minihelhedsplanen taget i betragtning), adgang til aab's intranet og webmail mm. Der blev talt om omfanget af den minihelhedsplan, hvis igangsætning blev vedtaget ved afd.mødet i sept. Og også om tidligere arbejder og "gamle dage".
Der er planlagt møde med AAB og rådgivningsfirmaet Sinuz umiddelbart efter påske og derefter er vi - og bagefter også I - forhåbentligt klogere.

Ved det ekstraordinære afdelingsmøde den 27-03-2023 blev efterlyst oplysning om hvornår kontoret er åbent for beboere. Det er det den 1. mandag i måneden fra kl. 18-19.
Varmemester Per Jørgensen træffes på kontoret på onsdage mellem kl. 8-9.


Næste bestyrelsesmøde bliver den 01-05-2023, kl. 18.

Igen vil vi henvise til afdelingens hjemmeside aab112.minisite.dk.

GOD PÅSKE.

04-04-2023, Bestyrelsen


 
Mødet afholdt:             06-03- 2023, kl. 18-19
Sted:                            
 Bredagervej 29, kld.
Tilstede:                       EE, LSC, CL
Møde nr.:                     3-2023
Referent:                      CL
 
Meddelelser og aktuelle emner:
 
De nye affaldspladser er taget i brug. Kan være der skal nogle justeringer til mht specielt pap containerne, men en ting står fast og det er, at papemballage SKAL slås/klappes sammen inden de smides i container.
 
Ikke overraskende er der stadig beboere der bare sætter papkasser med blandet indhold i den overbevisning, at andre skal rydde op efter dem. Som på pladsen ved 35/39. (Bestyrelsen er bekendt med hvem synderen er).
 
 
Minihelhedsplan – Forretningsføreraftale forventes på plads snarest, så vi kan komme videre. Bestyrelsen er lovet at få indflydelse på kravene til de arbejder, der skal i udbud.
 
 
 
Næste bestyrelsesmøde bliver den 03-04-2023.

 
 
Bestyrelsen AAB 112, 07-03-2023
Mødet afholdt:       06-02-2023, kl. 17-19
Sted:                       Bredagervej 29, kld
Til stede:               EE, CL, inspektør Iben (IRA) 17-18, afd.rådgiver Frederik                                    Witte (FW)18-19
Fraværende:          LSC
Ref.:                       CL
 
Meddelelser og aktuelle emner:
 
I forlængelse af mødet i AAB den 14-12-2022 har bestyrelsen den 19-01-2023 holdt møde med driftskoordinator mhp den kommende minihelhedsplan. Bestyrelsen har anført, at udskiftning af vinduer har første prioritet. Minihelhedsplanen rammer 1 mill., hvorfor det skal i EU-udbud. Bestyrelsen har bedt at være med til at vurdere tilbud, men der er ikke umiddelbart en mulighed.
Affaldspladser er under etablering og placeret efter bestyrelsens ønsker.
Den manglende information ifm udskiftning af fjernvarmerør og manglende varme og varmt vand er foreholdt IRA. IRA er ikke direkte involveret i projektet, da det pga beløbsstørrelse er placeret i AAB’s FM-gruppe. Bestyrelsen er lovet, at vores ønsker om bedre information og kommunikation bliver forelagt projektlederen ved møde i den gruppe her i febr. (FM-gruppe er forkortelse for F-et-eller-andet Management)
FW fra afdelingsrådgivningen fulgte op bestyrelsesmødet i dec.
 
 
Kontortid – bestyrelsen træffes på kontoret første mandag i måneden mellem kl. 18-19.
 
Næste bestyrelsesmøde bliver den 06-03-2023.
 
Som en ”VIP-information” kan oplyses, at det årlige afdelingsmøde bliver torsdag den. 14. sept. 2023, kl. 19.00 på Skottegårdsskolen. Der er altså god tid til at planlægge ud fra det😊  

07-02-2023, Bestyrelsen


 
Mødet afholdt 02-01-2023
Tidspunkt 18-19
Sted Bredagervej 29, kld.
Møde nr. 1-2023

Tilstede: EE, LSC, CL
Ref. CL

Meddelelser og aktuelle emner:
Som de fleste nok har bemærket er der startet gravearbejde ved gavlen af hh. 11 og 23. Det viste sig at være til kommende affaldscontainere. Da bestyrelse ikke syntes, at projektet var helt gennemtænkt bad vi inspektøren om at stoppe det. Ved et møde i AAB den 14-12-2022 er vi nået til, at pladserne rykkes ud til hjørnet af stikvejene, der lægges stabilgrus og fliser samt opsættes hegn omkring. Det betyder så, at vi må fælde birketræet ved nr. 11 og det lille træ ved nr. 35, desværre.

Mhp. vinduer og minihelhedsplan er planlagt opstartsmøde med driftskoordinator fra AAB den 19-01-2023.

Næste bestyrelsesmøde bliver mandag den 06-02-2023, hvor kontoret har åbent fra 18-19.

PS: der er sikkert en enkelt eller to, der har set at sætternissen har været på spil i referatet opbængt i infoskab og ved vaskerierne, hvor det bla. er anført at næste best.møde er den 01-01-2023 - Det bliver rettet hurtigst muligt :-)

 
Boligforening | Bredagervej 29, kld. | 2770 Kastrup | Tlf.: 32502504 | afd112@aab.dk